Hvert år afholder vi en studiekreds for hele det pædagogiske personale og ledelsen for at opretholde en kontinuerlig samtale om det at holde skole, hvad børn og unge skal møde i skolen, sfo'en og skovbørnehaven, og hvorfor vi gør, som vi gør.
Vi skal hele tiden være opmærksomme på, at vores professionelle fane holdes højt og levende, så børnene/eleverne og forældrene kan tale med og møde et afklaret og dygtigt pædagogisk personale.
Studiekredsen afvikles i januar/februar hvert år med to helaftensmøder, hvor temaerne behandles og sættes i forhold til egen gerning, skolen og samfundet som helhed.
Vi er meget bevidste om denne årlige vitaminindsprøjtnings værdi for det pædagogiske personale.
Siden studiekredsens start 2002 har vi læst nedenstående bøger - pt. sammenlagt lidt over 3000 sider.
2002: ”Samtalens mulighed” af Holger Henriksen 160 s.
2003: ”Didaktik”, KVAN 123 s.
2004: ”Livsoplysning”, KVAN 111 s.
2005: ”Pædagogisk filosofi” af Ebbe Vestergaard 187 s.
2006: ”Mod til at undervise”, festskrift til Hoger Henriksen, Red. Alexander von Oettingen 143 s.
2007: ”Kampen om skolen” af Ole Pedersen 195 s.
2008: ”Det faglige løft” af Jørn Lund 142 s.
2009: ”Vild med dannelse – fra Goethe til Google” af Daniel Øhrstrøm 172 s.
2010: ”Pædagogik og lærer professionalitet” red. Tove Kvernbekk 224 s.
2011: ”Samtaler om skolen” af Marianne Jelved 138 s.
2012: ”Friluftsliv – natur, samfund, pædagogik” af Peter Bentsen m.fl. 213 s.
2013: ” Børn er det vigtigste i verden – fremtiden, skolen og barnet” af Steen Hildebrandt 214 s.
2014: “Krisen i dansk Pædagogik” af Thomas Rømer 201 s.
2015: “Metodefriheden og dens fjender” af Holger Henriksen 150 s.
2017: “Hattie på dansk - Evidenstænkning i et kritisk konstruktivt perspektiv” af Nepper Larsen, Rømer m.fl. 156 s.
2018: “Mennesket som mål” af Brian Degn Mårtensson 180 s.
2019: “God uddannelse i målingens tidsalder - etik, politik, demokrati” af Gert J.J. Biesta 155 s.
2020: “Uren Pædagogik 3” red. af Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard & Sven Brinkmann 70/143 s.
2021: “Uren Pædagogik 3” red. af Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard & Sven Brinkmann 73/143 s.
2022: "Dannelse til Demokrati" af Søs Bayer
2023: Gruppearbejdsformen med fokus på processen - Materialer fra EVA samt uddrag fra
"Gruppe og samspil - Indføring i gruppepsykologi" af Peik Gjøsund og Roar Huseby.
2024: Kompendium: Hal Koch, Jørgen Husted, Brian Degn Mårtensson, Niels Jakob Pasgaard m.fl.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Søborg Privatskole
& Skovbørnehave
Bygaden 12
3250 Gilleleje, DK