Vores børnehaveklasse er helt sin egen. Ca. halvdelen af klassens børn kommer fra vores skovbørnehave. Et lille års tid inden skolestart er der et omfattende samarbejde mellem skovbørnehavens skolegruppe og børnehaveklassen, så børnene kan få en god og tryg overgang til børnehaveklassen. Vores gode erfaring er, at de de børn, der kommer fra andre børnehaver, lynhurtigt integreres, og at børnene danner én stor velfungerende gruppe.

Den pædagogiske linie, som vores personale i skovbørnehaven, børnehaveklassen og sfo'en er fælles om, bidrager til en god start for alle.

Der aholdes to infomøder/arrangementer i henholdsvis efteråret og foråret før skolestart.

Børnehaveklassen begynder samme dag, som skolen åbner i august, men det er muligt at starte i sfo'en i uge 31.

Børn, der skal gå på en fri grundskole, kan blive i børnehaverne frem til august.

I de sidste 20 år har vi været igennem store reformer på grundskoleområdert. En del af disse reformer har handlet om børnenes skolestart. Fokus har flyttet sig fra leg og aktiviteter til undervisning og læring. Som en konsekvens af denne prioritering har mange skoler valgt at kalde børnenes første skoleår for 0. klasse.

Her på SPS starter børnene deres skoleliv i en børnehaveklasse. Hos os er børnehaveklassen en mellemting mellem børnehaven og skolen. Det er en blød overgang, hvor børnene i trygge rammer både vender sig til og lærer at gå i skole.

Vi ser trivsel som en forudsætning for faglighed. Hvis børnene ikke trives, har de ikke overskud til at lære nyt. Derfor prioriterer vi tryghed, venskab, fællesskab, humor og leg højt i dagligdagen. Vi når de samme faglige mål som en 0. klasse - for børn lærer hurtigt nyt, når de trives godt.

Tryghed er et vigtigt element i børns trivsel i skolen. Vi har en klar struktur i børnehaveklassen med faste vaner og rutiner, der skaber en solid ramme om børnenes skoledag.

Et andet element er glæde. Det må godt være sjovt at gå i skole. Vi griner meget og laver meget fis, for det skaber både godt humør og varme - og overskud til at tackle en faglig udfordring.

Venskaber betyder meget for børns trivsel. Det giver børn både glæde og selvværd, når de mærker, at andre børn gerne vil dem. Et venskab er en fælles historie, der giver en tryg ramme at afprøve ideer, lege og følelser i. Vi er meget opmærksomme på relationerne mellem børnene og støtter op om nye og gamle venskaber.

Hos os, er der ingen der får lov at stå alene ude i kulden. Børnene skal mærke, at de er en del af et fællesskab. Alle har et ansvar for, at alle har det godt. Vi underviser børnene i, hvordan de skal bidrage til fællesskabet og laver legegrupper i frikvartererne.

Børn er ikke altid gode venner. Når der opstår en konflikt, ser vi det som en mulighed for at lære børnene noget nyt. Det er her børnene kan lære, at de ikke altid har ret, at man ikke altid kan få sin vilje, og at der skal være plads til de andre i fællesskabet. Vi hjælper børnene med at forstå konflikten, at sætte ord på deres holdninger og følelser og med at finde en løsning.

En stor del af det at lære at gå i skole handler om at lære rammerne og reglerne at kende. Her er det vigtigt, at de voksne er meget tydelige. Vi bruger ikke så meget tid på at skælde ud, og fortælle børnene alt det de ikke må. Vi arbejder derimod med krav, vejledning og støtte. Vi forklarer børnene hvad de skal, vejleder dem i, hvordan de skal gøre det og støtter dem i at få det gjort. Det giver ro og trygge børn.

Hver morgen tegner og skriver vi dagens program op på en tavle, så børnene dagen igennem kan følge med i hvad der skal ske. Børnene lærer hurtigt de faste rutiner som samling, frikvarterer, håndvask og spisning, men har også stor glæde af at vide, hvad de skal lave i den næste time.

Vi har fokus på gode vaner i skolen. Det er både vigtigt at holde styr på sin taske, bøger og penalhus, og at gøre sig umage med opgaverne. Hellere lave opgaven ordentligt første gang, end at skulle lave den om. Kravene tilpasser vi til det enkelte barn, så det bliver sjovt og udfordrende at gå i skole.

Vi har mange traditioner på Søborg Privatskole, og i børnehaveklassen lægger vi spor ud, som børnene vil komme til at følge mange år frem. Ud over jul og fastelavn, har vi morgensang, temauger, motionsdage og sommerafslutning - og selvfølgelig også de store elevers afgangsfest med karameller og vandkamp.

Hverdagens struktur:

08:10 Godmorgen og dagens program

08:15 Samling

08:30 Undervisning

09:40 Morgensang og frikvarter

09:55 Undervisning

10:30 Frokost

11:00 Frikvarter

11:30 Undervisning

13:00 Fri eller sfo

Vi opfatter faglighed bredt. At tage på tur i det grønne og sætte navn på verden er et af mange eksempler på faglighed, der er lige så vigtig som den fagrække, som udgør fagene i skolen - det fagfaglige område.

I børnehaveklassen møder børnene det fagfaglige gennem dansk, matematik, natur, musik og diamantforløb. Bevægelse er indlagt i alle fag.

I dansk begynder vi med at lære bogstavernes navne og lyde og ender med at sætte dem sammen til små lydrette ord. Undervejs arbejder vi bl.a. med rim og remser, fortællebro og eventyr.

I matematik starter vi med mængde og talkendskab, og senere arbejder vi med plusstykker, geometriske former og klokken.

I natur har vi om alt det der omgiver os. Vi har nogle fantastiske udeområder, og her fanger vi små dyr i dammen, tapper birkesaft af træerne, tænder bål, plukker blomster og blæser væk sammen med efterårets storme.

Musik er en fast del af livet i børnehaven. Vi synger klassiske børnesange til samling om morgenen, leger sanglege, slå på trommer og bruger gerne musik i de andre fag til at lære remser eller lignende.

Diamantforløbet handler om følelser og fællesskab. Her arbejder vi med børnenes forståelse af egne og andres følelser og hensigter. Det styrke børnenes empati og klassens fællesskab.

Året igennem har vi mange små temaforløb om alt lige fra trafik til universets planeter. Her får børnene rig mulighed for at lege og eksperimentere sig til ny viden og udfolde sig kreative.

Børn er forskellige og lærer på forskellig vis. Nogle er meget skrappe til alt med en blyant. Andre suger til sig, når de bevæger sig. Atter andre vil gerne have det forklaret med ord. Vi tilrettelægger undervisningen så den bliver alsidig og tilbyder noget til alle børn.

Vi tegner og fortæller fra tavlen, hvor børnene lytter, kigger og spørger. Laver opgaveløsning ved bordene - både individuelt og i gruppe. Bruger spørg og svar aktiviteter, hvor børnene går rundt og giver hinanden spørgsmål. Spiller spil ved bordene, og laver fælles gættekonkurrencer og bevægelseslege. Når vejret er godt, flytter vi gerne undervisningen udenfor. Her er der mulighed for større og vildere aktiviteter.

Der kan være mange årsager til, at et barn har behov for noget særligt i børnehaveklassen.

Når et barn har særlige behov, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem hjem og skole, så barnet får den støtte, som det har behov for. Starten på samarbejdet er en afklaring af fælles mål og forventninger mellem skole og hjem. Herefter laves en skriftlig indsatsplan, hvor vi finder ud af, hvad henholdsvis hjem og skole skal gøre for at hjælpe barnet. Indsatsplanen evalueres løbende, så den hele tiden afspejler barnets behov og udvikling. Er barnets situation meget alvorlig inddrages Gribskov Kommune via pædagogisk psykologisk rådgivning (ppr).